Vejen til Betlehem er spærret

Af Nicole Kruckenberg

Kristne palæstinensere har svært ved at praktisere deres religion under den Israelske besættelse. Nicole Kruckenberg besøgte Vestbredden for at høre mere om de kristne kirkelederes fælles opråb, Kairosdokumentet, og mærkede de trange kår på egen krop.

Mens jeg står i den trange kø ved Kalandia checkpoint, halvanden time forsinket til mit møde med Nora Carni, koordinator i Kairos, tænker jeg på julen, som jeg snart skal hjem og fejre. Og jeg tænker på, mure, checkpoints og vejspærringer nok ville have gjort Maria og Josefs rejse vanskelig at gennemføre i dag.

Jeg var ellers kommet ud af døren i god tid. Men selvom der er under 20 km fra Ramallah, hvor jeg bor på det Danske Hus, til Bethlehem, hvor Kairos har kontor, er rejsen besværlig. Køen i checkpointet er lang og trang. Der er fyldt med soldater og skrattende kommandoer i højtalerne.

Og så er denne rejse endda kun mulig, fordi jeg har udenlandsk, altså et dansk, pas. De fleste palæstinensere er nød til at rejse en længere omvej gennem bjergenes hårnålesving, udenom Jerusalem, for at undgå den israelske mur og checkpointet, fordi de ikke har tilladelse at bevæge sig ind i Jerusalem området.

Jeg trøster mig med, at det nok er godt at mærke på egen krop, hvordan en palæstinenser lever til daglig.

Når kirken udtrykker sig politisk

Lige netop hverdagen i et besat land er hvad 'Kairos' dokumentet handler om. Dokumentet er skrevet i 2009 af 14 palæstinensiske kirkeledere. Det opregner klart og detaljeret de vedvarende uretfærdigheder, de ser som tegn på, at der ikke er en reel fredsproces.

- Kirken er nødt til at engagere sig i folks lidelser, siger Nora Carni, som er koordinator i Kairos projektet.

Hun er en spinkel dame i sidst i 50'erne med en stærk udstråling.

Sammen med sin yngre assistent Yasmine Khoury tager hun mod mig i Dar Annadwa centeret i den gamle bydel i Bethlehem. Den gamle stenbygning huser både kirke, udstillinger, undervisning og nu også Kairos' kontor.

- Kairos dokumentet handler om ikke-vold, næstekærlighed og håb, fortæller Nora om kernebudskabet i dokumentet. - Fordi behovet og lysten til at udtrykke sig politisk er stærkere i dag end tidligere, har Kairos protesten bragt konservative og progressive kirker sammen. Fælles er en ikke-voldelig modstand, hvor vi bl.a. opfordrer til boykot af Israel, nævner hun.

Som vi sidder i Karios' hyggelige kontor med en lille gård udenfor, hvor solen lige når ind, føles det uvirkeligt at høre Nora og Yasmine fortælle om hverdagen under okkupationen.

- Vi er omringet af bosættelser, af muren og af checkpointene, fortæller Nora. - Alene rundt om Bethlehem er der over 30 checkpoints, og nogle gange lukker de ned i timevis. Så kan man kan ikke komme nogen vegne. Både præsteskab og biskopper ofte bliver nægtet adgang til Jerusalem. Vi har ikke fri ret til at praktisere vores tro, da vi er nægtet adgang til vores hellige steder.

Yasmine Khoury, supplerer:

-Jeg er født og opvokset i Bethlehem, men i dag kan jeg ikke besøge min familie eller gå i kirke inde i Jerusalem. Jeg kan søge om tilladelse hos de israelske myndigheder, men processen er ydmygende og besværlig. Min bedstemor bor inde i den gamle by i Jerusalem, og jeg kan ikke besøge hende, fortæller Jasmin. -Den form for social isolation er den store årsag til den fortvivlelse, der råder blandt folk, tilføjer hun.

Det er tankevækkende for mig, at jeg med mit danske pas har lov til at besøge Jerusalem, mens Yasmine, der er født i landet, ikke har den mulighed. Betlehem og Jerusalem ligger nærmest side om side, og tidligere fungerede Betlehem som en slags forstad hvor mange tog ind for at arbejde eller studere.

Hvad ville Jesus sige?

Selvom Kairos begyndte som en palæstinensisk protest, er konceptet i dag vokset til et internationalt netværk. I flere lande er der dannet Kairos grupper. Kirker som United Church of Canada og Svenska Kyrkan i Sverige lader dokumentet cirkulere som del af kirkernes nyhedsbrev og opfordrer til boykot af Israel med formålet: At bringe fred til området og få Israel moralsk tilbage til det internationale samfund.

Men faktisk ser Nora Carni også et andet potentiale med Kairos projektet.

- Vi vil gerne bruge vores appel til at skabe en ny bevidsthed om, hvad det vil sige at være kristen i dag fortæller hun og tilføjer: -Vi vil stille spørgsmålet: Hvordan forholder man sig som kristen til begrebet retfærdighed? Hvad ville herren Jesus sige, hvis han havde levet i dag?

- Af kærlighed til folket i Israel, bør verden 'opdrage' og vise Israel vejen til, hvordan man opfører sig, siger hun. - Jødedom er faktisk en dybt moralsk religion, men en moral, som staten Israel mangler totalt.

Hun holder en pause og ser ud af vinduet. Kirkeklokkerne er begyndt at ringe.

Efter nogen eftertænksomhed tilføjer Nora:

- Det israelske samfund er heldigvis på mange måder ved at vågne op. Folket er ved at blive bevidst om sig selv.

Og med den håbefulde sætning og kirkeklokkernes smukke ringen som baggrundsmusik, forlader jeg Nora og Yasmine, der arbejder videre. Med at skabe lige netop det: Håb.