Anmeldelse: Smuk og tankevækkende roman fra det unge Israel og Palæstina

judas ozAnmeldelse ved Knud Ove Mandrup
Amos Oz: Judas, Roman, Gyldendal 2017

Den israelske forfatter Amos Oz er bogaktuel igen. I romanen ”Judas” er vi tilbage i 1959, 10 år efter, at den israelske premiereminister Ben Gurion erobrede store dele af det af FN tildelte område til Palæstina, og den dengang bosiddende palæstinensiske befolkning blev jaget ud af deres hjem og på flugt.

Som studerende på Jerusalems Universitet interesser den unge Shmuel Ash sig for den jødiske opfattelse af Jesus. ”Jesus set med jødiske øjne” hedder den hovedopgave, han arbejder på, da han på grund af faderens fallit må opgive at fuldføre sine studier. Samtidig forlader hans forlovede ham og gifter sig med en anden.

Shmuel reflekterer på en annonce, et opslag på universitetet, hvor han for et beskedent beløb kan få logi i et hus mod, at han samtidig ’underholder’ den invalide ældre herre Gershom Wald. Det viser sig, at hjemmet rummer en historie ud over det sædvanlige, - en historie, som er knyttet til de mennesker, som har boet og nu bor i huset. Gershom Wald er svoren tilhænger af den politik, der føres af Israel. Hans søn er død i den krig, som Ben Gurion førte mod palæstinenserne, - svigerdatteren Atalja er en tiltrækkende, men uudgrundelig kvinde, - svigerdatterens far, Shealtiel Abravanel, som også er død, ser Ben Gurion som den store forræder og årsag til, at konflikten mellem jøder og palæstinensere eskalerer og bliver mere og mere tilspidset og uløselig.

Bogen er ikke en historisk roman i den forstand, at den vil beskrive den aktuelle historiske situation i Israel og Palæstina, som den tager sig ud i 1959. Den dykker ned i den historiske og politiske proces og beskriver gennem de personer, der optræder i romanen, såvel Judashistorien, den jødisk-kristne historie som følgevirkningerne af denne historie. I romanen er Judas ikke forræder, men beskrives som den mest trofaste discipel, der i modsætning til de andre disciple, troede fuldt og fast på, at Jesus ville stige ned fra korset og fuldbyrde sin gerning. Judas betvivler ikke Jesu guddommelighed, tværtimod.

Men selve forrædertanken spiller ind, når synspunkterne brydes mellem de mennesker, der bor i huset. Gershom Wald betragter Ben Gurion som den største statsleder, Israel har haft, større end kong David, mens hans modpart, svigerfaderen kun så ødelæggelserne efter statens Israels oprettelse. Havde man blot ladet være med at ødelægge det samliv, jøder og palæstinensere havde indrettet sig med, så var situationen ikke blevet så anspændt.

Amos Oz har her begået en dybdeborende roman, en smuk og tankevækkende roman fra det unge Israel og Palæstina. Gennem de få personer, der optræder i romanen, vendes grundlæggende tanker om kærlighed, begær, forræderi. Hvem er skyldneren, forræderen, hvem er Judas i historien - ja, det står tilbage som det åbne spørgsmål. Ingen beskyldes for at være Judas, men ingen tvivl: brikkerne lægges frem, man kikker på dem og bagefter vender man dem i en tankevækkende, men aldrig færdig proces uden helt at blive afklaret – dog lidt klogere.

Amos Oz bor i Tel Aviv, hvor han er en politisk stemme. Denne roman er en skarp, stærk og modig stemme, sprængaktuel i 2017.