Ari Shavit: Mit forjættede land

ari shavit 2Boganmeldelse af Uffe Gjerding

Ari Shavit: ”Mit forjættede land – Israels triumf og tragedie”.
Kristeligt Dagblads Forlag, 2016

Ari Shavits bog ”Mit forjættede land” er med sine 533 sider en fabelagtigt indførelse i Israels dannelses og -overlevelseshistoriehistorie fra 1897 til i dag. Ari Shavit var i mange år en fremtrædende journalist ved det liberale dagblad Haaretz. Han skriver godt og igennem interviews med mange nøglepersoner og grundigt arkivarbejde får han kastet lys over mange aspekter af det israelske samfund: politisk, religiøst, kulturelt. Han har gravet i kilder der kaster lys over kontroversielle emner som Israels atomvåben og fordrivelse af palæstinenserne i 1948. Især kapitlet om Lydda er ærligt og rystende. Han konkludrerer således, at Israel er grundlagt på blod. Ari Shavit er dog en god zionist og som så mange andre i hans generation – og måske israelere i det hele taget? – stadigvæk bekymret for Israels sikkerhed og overlevelse. Han ser, som mange israelere Iran som den store fare.

Ari Shavit er indædt modstander af den israelske besættelses og- bosættelsespolitik, som han også ser som en eksistentiel trussel for Israel. Han er fredsmand, men beskriver også kort hvordan fredsbevægelsen i virkeligheden er brudt sammen.

Der hvor kæden springer af, synes jeg, er når Shavit – ligesom Ben Gurion, Benny Morris m.fl. – på trods af sin ærlige og detaljerede afdækning af Nakhba i 1948 (han bruger dog aldrig det ord) anser det som en historisk nødvendighed for at Israel kunne blive til og overleve, at palæstinenserne måtte fordrives i 1948. Det har Shavit – med rette, synes jeg – fået hård kritik for fra det man kan kalde post-zionisterne.

Men Shavits bog giver et fantastisk overblik over kompleksiteten i Israels historie og den aktuelle situation i landet med alle dens paradokser og modsætninger. Selv hvis man føler, man kender Israels historie ganske godt, er der masser af nye, tankevækkende informationer. Han slutter med at stille det åben spørgsmål om Israel kan genfinde en sammenhængskraft og få fred med sine naboer.

Man bliver bestemt klogere af at læse Shavit uanset om man på alle punkter er enig med ham eller ej.