Kairos Palestine konference, december 2018

konferencebord
”Kairos er os, - det er ikke en institution eller en organisation. Det er de kristne i Palæstinas vision om den virkelighed, de lever i og for fremtiden for deres land. Kairos er en social bevægelse og en del af den palæstinensiske frihedsbevægelse og dennes kamp for værdighed og selvbestemmelse. Det er en kristen modstandsbevægelse.”

Således indledte koordinator Rifat Kassis den niende Kairos Palestine konference i Betlehem den 6. december 2018.
Tilstede på konference var ca. 300 deltagere, internationale såvel som lokale, - fortrinsvis kristne, men også muslimer og jøder samt repræsentanter for det samaritanske trossamfund i Nablus deltog.

En lang række oplægsholdere beskrev de stadig sværere livsomstændigheder for palæstinenserne og visioner om hvorledes, der kan støttes op om den ikke-voldelige modstand mod den israelske besættelse.

Anton Salman, borgmester i Betlehem, understregede – ligesom flere andre oplægsholdere – at det palæstinensiske folk er ét folk, uanset religiøse tilhørsforhold.

Han fortalte, at der nu planlægges en ny ulovlig bosættelse (den 24. af slagsen) 2 km. fra Betlehem, den skal rumme 170.000 bosættere. Indenfor de næste 10 år vil det, hvis denne udvikling fortsætter, være stort set umuligt at komme ind i eller ud af Betlehem, - byen vil være omringet/indespærret på samme måde som Gaza. Det vil have katastrofale konsekvenser for byen.
Mange indbyggere i Betlehem – både kristne og muslimer – emigrerer, og flere har planer derom (28 % af de kristne, 24 % af muslimerne) ”Hvordan skal vi overbevise folk om, at de skal blive?,” spørger han.

Ayman Odeh, palæstinensisk medlem af Knesset, beretter, at Netanyahu og hans regering ønsker at fremstille konflikten som værende af religiøs karakter. Det er regeringens hensigt at reducere antallet af kristne palæstinensere (ved at få dem til at emigrere), - dette ud fra en bekymring om at det faktum, at der er kristne palæstinensere bosiddende i Palæstina, kan få vestlige lande til at fatte sympati for palæstinensernes sag. Man ønsker tydeligvis at få konflikten til at fremstå som en kamp mellem jøder og muslimer.
Vedtagelsen i juli 2018 af loven om Israel som en jødisk stat (National-State Law) er led i denne plan. Loven har ifølge Ayman Odeh to formål: ved lov at give jøder en særstatus med en række privilegier, - og klart at opdele indbyggerne i Israel op i to særskilte grupper, - jøder og ikke-jøder. En lovmæssig ”blåstempling” af apartheid.
Loven ses desuden som en middel for Israel til at legalisere de ulovlige israelske bosættelser i Palæstina.

Oplægsholdere fra Sydafrika understregede lighederne med forholdene under apartheidstyret i deres hjemland i årene fra 1948-1994, med situationen i Palæstina. Sidstnævnte, gav de udtryk for, fremstår imidlertid som værre end førstnævnte.
Det var kirkerne i Sydafrika, der deltog i opgøret med apartheid i landet. Et stort netværk af kristne lykkedes med at etablere handelssanktioner internationalt. Det var denne boykot af Sydafrika, der gjorde udslaget, - den var afgørende for, at apartheidstyret brød sammen.
Der var ikke tale om en anti-hvid bevægelse, men derimod en anti-apartheid bevægelse. På samme måde understregede de kirkelige sydafrikanske repræsentanter i deres oplæg, at boykotten af Israel (BDS- Boykot, Divestment, Sanctions) ikke er anti-semitisk/anti-jødisk (som den ofte er blevet kaldt), den er rettet med systemet, præcis som boykotten af Sydafrika.
Kairos Palestine er meget velorganiseret i Sydafrika. Der er mange aktiviteter i solidaritet med Palæstina. Der er ressourcerige personer, der har oplevet apartheidstyret, og hvordan det blev tilendebragt. De giver gerne deres erfaringer videre om hvordan, apartheid kan bringes til ophør med ikke-voldelige metoder.
Det handler bl. a. om at udbrede viden om hvad, der foregår under den israelske besættelse af Palæstina, til den almene befolkning i de lande, der har handelsforbindelser med Israel, - og at opfordre til handelssanktioner.

holdfoto

Flere lokale oplægsholdere kommenterede på præsident Trumps støtte til Israel, som bl.a. har givet sig udtryk i, at den amerikanske ambassade i maj 2018 blev flyttet fra Tel Aviv til Jerusalem, hvilket er en voldsom provokation. Jerusalem søges hermed anerkendt som Israels hovedstad, hvilket byen ikke er set med internationale øjne. Desværre støtter Trump den nuværende israelske regering, som er den mest højreorienterede nogen sinde. Trumps økonomiske stop af UNRWAs humanitærestøtte til palæstinensiske flygtninge vil få store negative konsekvenser for landet.

De lokale Kairos Palestine folk gav udtryk for, at de følte sig støttet og opmuntret af den stærke internationale tilstedeværelse på konferencen. Med reference til konferencens overskrift, ”Hope where there is no hope”, understreges det, at håbet er det sidste, der dør. Det internationale engagement holder håbet i live.
Engagementet kan have en pris, - anklager om anti-semitisme bliver uafvendeligt brugt af Israel, Israels allierede og zionister verden over (her iblandt de kristne zionister), når fortalere for retfærdig og fred i Palæstina ytrer sig. Men anti-semitisme er ikke i Kairos' ånd, tværtimod, - som Nora Carmi (tidl. Kairos Palestine koordinator) udtrykte det: ”Vi forkaster ikke vores fjende, vi ønsker ikke noget ondt for de mennesker, der ønsker os ondt. Vi ser israelere som ”human beings”.

Mitri Raheb sagde i sit oplæg, at der er skrevet meget og talt meget om Israels besættelse af Palæstina. Vi har nået et punkt, hvor der er rigeligt af ord, for mange. Der går inflation i ordene. ”Vi tror ikke på ord, - vi tror på handling”, var hans klare budskab. Efter Rahebs mening er der et problem i den hidtidige strategi, - budskabet er ikke blevet tilstrækkeligt udbredt.
Der er brug for en ny branding, nye redskaber, i form af ”sound bits” - korte meget konkrete statements om situationen i Palæstina, - som kan bruges til at sprede viden ”worldwide”.

Der var på konferencen meget fokus på de unge. Og en del lokale unge deltog. Nogle er allerede tilknyttet Kairos Palestine. Flere oplægsholdere pointerede, at det er hos de unge, at fremtiden ligger. Det blev foreslået, at de unge etablerer deres eget Kairos, hvor de sætter rammerne og dagsordenen.

Sammenfattende blev det understreget, at det nu er mere vigtigt end nogensinde, at der bliver handlet, - der skal laves flere rejser ud fra konceptet ”come and see – go and tell”, der skal laves en massiv indsats for sponsoreringen af oliventræer til trængte palæstinensiske bønder, - og de organisationer, der er med i Kairos Palestine skal i deres respektive hjemlande lave mere advocacy arbejde.
Det konstateredes, at BDS har stor succes, - Israel har vedtaget en lov, der gør det ulovligt at promovere BDS. Stadig flere nægtes indrejse og deporteres i Ben Gurion lufthavnen i Israel (8 af de tilmeldte internationale til Kairos Palestine konferencen blev nægtet indrejse).

Det er ved at være sidste chance for at bevare det kristne samfund i Palæstina. Landet vil ikke længere være et helligt land, hvis der ikke bor kristne der, hvor kristendommen startede. 2019 udnævnes til at være Kairos Palestine år. Der opfordres til at intensivere arbejdet for en retfærdig fred i Palæstina, med ikke-voldelige metoder.

Læs også den officielle udtalelse fra fra Kairos-konferencen.