Kairos Palæstinas 10 års jubilæumskonference

"يسيرون ولا يكلون"

”De vil løbe uden at mattes”

Udtalelse fra Kairos Palæstinas 10 års jubilæumskonference

Konferenceerklæring og appel til kirkerne

29. november 2019

 

 kairos10th

Idet vi mødes i Betlehem, Jesu fødested, rækker vi – 350 deltagere, mænd og kvinder, unge og gamle, lægfolk og præster, palæstinensere og venner fra hele verden – ud til kirken på 10-års jubilæet for Kairos Palæstina: Sandhedens Øjeblik.

Siden lanceringen af ”Sandhedens Øjeblik” for 10 år siden, er livet i Palæstina blevet stadig forringet under staten Israels ulovlige besættelse. Undertrykkelsen er blevet mere aggressiv og brutal. Vores indespærrede og belejrede søstre og brødre i Gaza, der samledes til en ikke-voldelig Tilbagevendelsesmarch, blev mødt med en blodig og dødelig respons. Bosættelser bliver ved med at vokse. Trusler om annektering af Jordandalen og selve bosættelserne vokser uden fordømmelse fra stormagterne. Vi oplever en fortsat fratagelse af vores land, vores frihed og vores menneskerettigheder.

 

Oven i dette har vi været vidner til tre forfærdelige udviklinger: USA’s anerkendelse af Jerusalem som Israels hovedstad; USA’s udenrigsministers annoncering af, at USA ikke længere betragter bosættelser på Vestbredden som værende ”i modstrid til international lov”, og Israels vedtagelse af Nation-Stats loven, som klart afslører, at de facto apartheid er blevet de jure apartheid. Fredsprocessens fallit er yderligere bevis på, at den nuværende status quo er uholdbar.

Der har over de forløbne 10 år været en stærk, profetisk respons fra den globale kirke, og vi takker Gud for vores voksende partnerskab med tros-baserede og verdslige koalitioner her i regionen og overalt i verden. Men vi begræder, at der stadigvæk er mange der bruger Bibelen til at forsvare besættelsen og støtte staten Israel uden at stille spørgsmål. For det meste svigter den globale kirke os. Vi står nærmest på en klippeafsats og stirrer ned i afgrunden.

I lyset af disse udfordringer forbliver vores forpligtelser, som de er beskrevet i ”Sandhedens Øjeblik” uforandrede, idet de afspejler de visioner, der er kommet til udtryk fra kirkeledere i Jerusalem to gange i løbet af fredsprocesserne i 1994 og i 2006: ”Forskellige løsninger er mulige. Jerusalem kan forblive forenet, men så må suveræniteten være delt, efter et lighedsprincip, mellem israelere og palæstinensere.” Som respons på ideologier og teologier, der er ekskluderende, tilslutter vi os de mange andre - jøder og muslimer - der kræver en verden, hvor alle behandles som ligestillede, idet vi tror, at dette er den eneste garanti for en retfærdig og varig fred.

Som dem der står i vagttårnet, gentager vi vores appel og vores nødskrig om jeres solidaritet, jeres indtrængende bønner og jeres forpligtelse til at handle. Stå frem, tal højt i jeres egne sammenhænge, insister på en retfærdig fred.

  • Forsvar inderligt palæstinensernes ret og dem, der står solidariske med os imod besættelsen. Støt alle former for kreativ og ikke-voldelig modstand, herunder BDS (Boycott, Divestment and Sanctions), der kan presse Israel til at afslutte besættelsen. Afvis aktivt alle forsøg på at betegne denne modstand som antisemitisme;
  • Fordøm utvetydigt teologiske positioner, der retfærdiggør et folks privilegier på bekostning af et andet folks;
  • Anerkend Israel som en apartheid stat i forhold til international lov, især efter vedtagelsen af den nye Nation-Stat lov. Understreg at ingen har eksklusiv krav på noget land på grund af religion, race eller etnicitet og at alle mennesker er skabt i Guds billede med samme rettigheder og krav om lige behandling;
  • Fordøm religiøs ekstremisme af enhver art, herunder forsøg på at skabe religiøse stater i vores region;
  • I skal udfordre religiøse partnere til at inddrage besættelsen og uretfærdighederne i Palæstina og Israel i enhver inter-religiøs dialog;
  • Invester ressourcer i kampagner, der kan medvirke til at kirkeledere og pilgrimme besøger Betlehem og andre palæstinensiske samfund i partnerskab med den palæstinensiske turismesektor, så flere mennesker kan bevidne besættelsens resultater; I skal udfordre eksklusive israelske narrativer og ture, der promoveres igennem monopoliseret turisme til gavn for besættelsen;
  • Afsæt ressourcer til at give unge og unge voksne mulighed for at udvikle sig til en ny generation af palæstinensiske, kristne ledere, der engagerer sig i fortalervirksomhed, og som udtaler et profetisk budskab om sandhed, som det kommer til udtryk i budskabet fra Kairos Palæstina.

Lad jeres modstand mod uretfærdighed alle steder – især nu i Palæstina og Israel – være modig og underbygget af kærlighedens logik.

I skal vide, at vi - ti år efter opråbet fra Kairos Palæstina - ikke er blevet eftergivende og udmattede. Vi er styrket af Guds kærlighed og er knyttet til andre i Guds nådes fællesskabet – det ske på jorden som i himmelen – stiger vi op med svingfjer som ørne (Jesajas 40,31). Vi løber uden at mattes. Vi vandrer uden at trættes.

Guds plan for universel retfærdighed, fred og forsyn er måske forsinket, men den vil ikke lade sig hindre.

Dansk oversættelse: Uffe Gjerding
Se de engelske dokument her.